Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 
Unge talenter får mulighed for at se nærmere på ledelse under tilbuddet 'Leder for en dag'

Ny kortlægning: Stor forskel i entreprenørskabsundervisning

Mange af Danmarks grundskoleelever får undervisning i entreprenørskab, men kommunerne med en strategi på området placerer sig bedst, viser Fonden for Entreprenørskabs nye kortlægning.
 
Dyk selv ned i det interaktive danmarkskort, og find ud af om din kommune er med helt i front eller om I har brug for inspiration til at komme i gang.
Læs mere
 
Unge talenter får mulighed for at se nærmere på ledelse under tilbuddet 'Leder for en dag'

Sidste ansøgningsfrist: 'Leder for en dag'

Der er sidste udkald for ambitiøse elever, der vil prøve en hverdag som leder. Har du som underviser ambitiøse lederspirer siddende i klasselokalet, så er det nu, I skal ansøge om en af de få ledige pladser. 
 
Leder for en dag giver en række elever mulighed for at følge en leder en hel arbejdsdag og få indblik i de forskellige arbejdsopgaver og problemstillinger, dagen byder på for lederen.
 
Fristen er kort, men I kan stadig nå at søge om at få en plads blandt de dygtige elever, der vil blive udvalgt ud fra deres motiverede ansøgninger. 
 
Leder for en dag er den 10. oktober, hvor den unge keder får en styrket tilknytning til og forståelse for erhvervslivet.
 
Der er ansøgningsfrist den 27. september 2019
Læs mere og tilmeld dig
 

Indstil din arbejdsplads til prisen

Nu kan elever og lærlinge indstille deres arbejdsplads til prisen “Årets Innovative Læreplads”, der hædrer en arbejdsgiver, som i løbet af året har støttet sin elev eller lærling i at gennemføre et innovativt projekt.

Innovation er med til at bevæge vores samfund fremad, og det kræver motivation og fortjener hæder på uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne.

Derfor har Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier indstiftet prisen, der vil være med til at sætte fokus på og opmuntre til at tænke innovative tanker og igangsætte innovative projekter.

Se mere og tilmeld din arbejdsplads
 
15 unge designtalenter får mulighed for at præsentere deres design ved Danish Entrepreneursip Award den 21. november

Kender du et designtalent?

Så tag et nærmere kig på DesignTalent konkurrencen, som er at finde på Danish Entrepreneurship Award i Fredericia d. 21. november 2019.
 
Her får 15 nominerede mulighed for at præsentere deres design og de bagvedliggende overvejelser om innovation og forretningsmæssig værdi, få feedback fra erfarne dommere og muligheden for at vinde 10.000 kr.
 
Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 29. oktober 2019. 
Læs mere og find ansøgningsskemaet til DesignTalent her
 

Kort frist: Søg et Mikrolegat

Er du studerende og drømmer om at sætte handling bag en god idé? Så kan du få en økonomisk håndsrækning med et Mikrolegat. Du kan søge op til 50.000 kr. Afhængigt af dit projekt, kan du søge et almindelig Mikrolegat eller et Verdensmålsmikrolegat.
 
Bemærk ansøgningsfristen: 26. september 2019 kl. 23.59 
Se mere og søg et legat
 

Nye færøske Next Level-lærere klar til dyst

Fonden for Entreprenørskab har netop været en tur på Færøerne og undervise 16 nye Next Level-lærere i entreprenørskabsdidaktik.
 
Det er første gang, at Fonden får mulighed for at byde færøske skoler velkommen til Next Level, og vi glæder os til at se deres innovative projekter. Det bliver til hele otte skoler fra Færøerne i denne omgang, og vi ser frem til nordatlantisk konkurrence til DM i Entreprenørskab i april 2020.  
 
Vi kan næsten ikke vente på at sparke Next Level-sæsonen i gang til januar – skal I være med?   
Læs mere om Next Level og tilmeld dig her
 

TechBBQ: Iværksætteri som løsning på globale udfordringer

Fonden for Entreprenørskab havde prominente gæster på sin stand ved techfestivalen, TechBBQ, tidligere på måneden.
 
H.K.H. Kronprinsen, Kronprinsesse Victoria af Sverige samt erhvervsminister Simon Kollerup kom forbi til en snak om entreprenørskabsundervisning, og hvordan iværksættere spiller en afgørende rolle i at nå FN’s Verdensmål. 
 
Mange student-startups lagde også vejen forbi standen og blev klogere på kravene til Mikrolegat og Verdensmållegat, og forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen talte om, hvordan startups bidrager med at løse nogle af verdens mest presserende problemer i alt fra klima til sociale udfordringer.   
Læs hele ministerens tale