Når 7.-10. klasser arbejder med entreprenørskab i Next Level-forløbet, vil det fremover være med en ny partner på programmet. Fonden for Entreprenørskab og Next Level har nemlig indgået et samarbejde med P.S. I Love You, som er en ny satsning fra Hjerteforeningen, som skal gøre hjertesagen mærkbar, levende og inspirerende for de 15-40 årige.
”Med P.S. I Love You og Next Level-samarbejdet ønsker vi at inspirere til flere værdiskabere blandt Danmarks unge og derigennem styrke det meningsfulde og hjertesunde liv. Fonden for Entreprenørskab har gennem en årrække skabt en levende platform for innovativ læring for folkeskoleelever, og vi er utrolig glade for sammen med så kompetente kræfter at kunne sætte det gode hjerteliv på dagsordenen, så temaet bliver mærkbart og præsenteres i øjenhøjde med de unge”, skriver P.S. I Love You om samarbejdet.
Samarbejdet indebærer blandt andet udviklingen af et helt nyt undervisningsmateriale til 7.–10. klasserne.
|