Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 

Ny platform til materialer

Før sommerferien lancerede vi en helt ny materialeplatform med gratis undervisningsmaterialer til grundskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser. Her kan du finde lektionsplaner, materialer, opgaver, undervisningsbeskrivelser og forslag til aktiviteter med fokus på elevernes engagement og motivation.
 
Der er både nye undervisningsmaterialer og "bestsellere" fra tidligere. For at se og anvende materialerne skal du oprette dig med en brugerprofil. Det gør du under punktet ”Min profil” i toppen af hjemmesiden.
 
Del meget gerne siden med dine kolleger. Måske kan de også blive inspireret.
 
Find materialerne her
 

"Min side" er blevet til "Min profil"

Måske har du allerede opdaget, at "Min Side" er erstattet af "Min Profil" på hjemmesiden. Her skal du oprette dig som underviser, så du får mulighed for at se og anvende materialer samt tilmelde programmer.
 
Når du opretter dig første gang, skal du udfylde nogle få oplysninger. Med dem kan vi præsentere dig for det indhold, der er mest relevant for dit uddannelsesområde. Derefter skal du aldrig oprettes igen.
 
Når du er logget ind, finder du nogle aktiveringskoder, som du skal bruge til materialer, og som du kan videregive til dine elever, så de selv kan oprette hold og tilmelde sig events.
Opret dig her
 

Vil du være en del af vores dommerkorps?

 
Hvert år holder vi i Fonden en række konkurrencer og events, hvor du som frivillig dommer er med til at inspirere elever og studerende i alle aldre til at udvikle og arbejde videre med deres idéer. Du bruger dine egne erfaringer til at klæde dem på til at komme videre i deres proces. 
 
Vi har fået en ny platform til at håndtere vores frivillige dommere, så hvis du har lyst til at bidrage på de unges entreprenørskabsrejse, så tilmeld dig her - også selvom du har været med mange gange før. 
 
Så kan vi nemlig kontakte dig, når vi har brug for hjælp. Først når du bliver kontaktet, tager du stilling til, om du kan den pågældende dag.
Tilmeld dig her
 

Diversitetsprisen 2023

De videregående uddannelser har stor betydning for graden af diversitet i erhvervsliv og på arbejdsmarkedet, men desværre ved vi fra studier, at der er barrierer, der forhindrer mange kvinder i at blive iværksættere, og at kønsbalancen derfor er skæv netop her.

Derfor hylder vi igen i år de initiativer på videregående uddannelser, der gør en ekstra indsats for at styrke kønsdiversiteten. Det gør vi ved at uddele en diversitetspris. I år på Digital Tech Summit i Øksnehallen i København 9. november.  
 
Hvis I også gør en særlig indsats for diversitet, så indstil jeres projekt, uddannelse eller indsats til prisen senest 28. september 2023. Initiativer på ALLE videregående uddannelser kan indstilles.
Læs mere her
og indstil her
 

Løbet tør for penge? Søg vores særpulje

 
Har du elever - eller flere elever - der drømmer om at være med i vores programmer og konkurrencer eller er du ny og bare nysgerrig på at arbejde med vores programmer i undervisningen?
 
Så har du netop nu muligheden for at få del i en særpulje med midler til udvikling, etablering eller videreudvikling af aktiviteter, der har entreprenørskab i undervisningen som omdrejningspunkt.
 
Der kan søges om op til 75.000 kroner. Ansøgningsfristen er 12. oktober.  
 
Læs mere og ansøg her
 

Mikrolegat og Kickstart Mikrolegat

Har du en gruppe studerende, der er så langt med deres projekt, at de kan søge om et Mikrolegat? Så er det nu, du skal prikke til dem. Næste ansøgningsfrist til Mikrolegat og Kickstart Mikrolegat er 15. september.  
 
På vores hjemmeside er der en side til lærere, undervisere og forretningsudviklere, hvor man kan finde gode råd og værktøjer til at vejlede elever og studerende til at søge. Der er tips, vejledning til vores nye ansøgningssystem, en FAQ og mulighed for at downloade PowerPoints til undervisningen og tekster til sociale medier. 
Find det hele her
 

Du kan stadig nå Projekt Edison

Årets lærercamps er godt i gang i kommunerne, men du kan stadig nå at tilmelde din klasse til Projekt Edison.
 
Under årets tema "Vi skaber energi" bliver både lærere og elever guidet gennem en proces, hvor eleverne skal bruge deres kompetencer indenfor entreprenørskab, innovation og teknologi til at skabe nye løsninger på virkelighedens problemer.  
 
Tilmeld dig og din skole til den landsdækkende opfinderkonkurrence for 6. og 7. klasse senest 15. september 2023.
Tilmelding
 

Konferencer, webinarer og events

Få et overblik over gratis webinarer, konferencer og kurser i den kommende tid. De fleste tilbud er målrettet lærere, undervisere, skoleledere eller uddannelsesledere. Enkelte er til eleverne. Alle tilbud er med entreprenørskab, innovation eller iværksætteri som fokus. 
 
I de næste måneder kan du bl.a. deltage i: 
Få introduktion til fire nye undervisningsmaterialer og inspiration til at variere undervisningen i grundskolen.
Webinar 7. september kl. 14.00-15.00
 
Vær med, når vi folder kreativitetsbegrebet ud og belyser, hvorfor det er vigtigt, at eleverne udvikler og arbejder med deres kreativitetskompetence.
Webinar 11. september kl. 8.30-10.00
 
Få en grundig præsentation af materialer, forløb og værktøjer til kreativ udvikling - og prøv selv et par af øvelserne.
Webinar 18. september kl. 14.00-15.00
 
Lad dine elever lege med micro:bit, Scratch, Minecraft: Education Edition, Tinkercad og apps i powerpoint/slides
Webinar 19. september kl 8.30-10.00
 
 
Få konkrete forslag til, hvordan du kommer omkring intraprenørskab i din undervisning.
Online Master Class 20. september kl. 14-15.30
 
Start Up Programme holder netværks- og videndelingsdag på Cphbusiness. Hør hvordan andre arbejder med entreprenørskab.
Fysisk 26. september kl. 9.30-15.00
 
Personlige kompetencer og karakterer kan være en underlig størrelse. Hvordan  implementerer vi det i undervisningen?
Webinar 3. oktober kl. 14.30-16.00
 
Kom og bliv præsenteret for fire af vores undervisningsmaterialer, der arbejder med innovation og entreprenørskab i Håndværk og design.
Webinar 10. oktober kl. 14-15
 
Flere webinarer og events er enten på plads eller på tegnebrættet. Følg løbende med her.
 

Tilmeldingen til festivalen er åben

Skal du med til Danish Entrepreneurship Festival 2023? Så er det nu, du skal melde dig selv og dine elever til.   
 
Programmet rummer foruden alle vores konkurrencer for idérige elever og studerende også inspirerende foredrag og mulighed for sparring med professionelle rådgivere. 
 
Det hele foregår 16. november i Øksnehallen i København og 29. november i Messe C i Fredericia. Vi ser frem til en kæmpe fest i entreprenørskabens tegn og glæder os til at se jer!
 
Tilmeld dig her