Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

42 STX-hold med i Global Goals Programme online finale

Elever fra syv forskellige gymnasier var repræsenteret, da finalen i Global Goals Programme for STX elever 14. december blev afviklet fra et opbygget studie hos Røde Kors i København.
 
Dommerne, som mødte de 42 grupper via teamsmøder, sad tilbage med et indtryk af et særdeles højt niveau i år.
 
Eleverne har enten arbejdet med egne cases eller udviklet projekter ud fra cases, som Røde Kors havde givet på forhånd. Tre elever fra Ordrup Gymnasium stod bag vinderidéen, som var et filter, der kan være med til at give rent drikkevand i Malawi.
 
Læs meget mere om Global Goals Programme her
 

Dobbelt op på Danish Entrepreneurship Festival

 
For første gang i Fondens historie afholdt vi i november Danish Entrepreneurship Festival to gange. En for Østdanmark i København og en for Vestdanmark i Fredericia.
 
Det var som altid en stor fornøjelse at opleve alle de engagerede elever og studerende, der pitchede deres kreative og innovative ideer for frivillige dommere fra erhvervslivet. Der blev sammenlagt uddelt 36 præmier til deltagere fordelt på alle vores konkurrencer.  
 
Tak til frivillige dommere og oplægsholdere, der bidrog til forhåbentlig at skabe nogle af fremtidens iværksættere. Videoen her er fra Fredericia.
 
Vi ses igen næste år! 
Læs her om alle vinderne fra København
Læs her om alle vinderne fra Fredericia
 

Årets innovative læreplads er en kommune

Det var ikke nogen nem opgave for juryen, der her i efteråret skulle kåre Årets Innovative Læreplads. Det var nemlig nogle meget innovative elever, der havde indstillet deres læreplaser til prisen i taknemmelighed over, hvor meget de har lært, fået plads til og udviklet sig under deres uddannelse.

De tre finalister transportkoncernen DSV, Guldborgsund Kommune og støberivirksomheden Vald. Birn blev hyldet ved et festligt arrangement arrangeret af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab.
 
Guldborgsund Kommune vandt med et mulehår foran de to andre efter en indstilling fra kontorelev Mia Edvardsen.
Læs her hvad Mia og de andre finalister Kim og Anders har gjort for deres lærepladser

141 Mikrolegater uddelt i 2022

Redesignede bistader, proteinholdigt fodersupplement fremstillet af krabber og et letvægts akustisk klaver. Idérigdommen kender næsten ingen grænser, når studerende i slutningen af deres uddannelsesforløb starter virksomheder. I år er 141 start ups sendt ud i verden med et Mikrolegat i ryggen.
 
Bæredygtighed og FN's verdensmål fylder stadig meget hos de unge på uddannelsesinstitutionerne. I år har 69 procent af modtagerne arbejdet med et eller flere af verdensmålene. Det er særligt de verdensmål, der omhandler "ansvarligt forbrug og produktion" samt "sundhed og trivsel", der er populære at arbejde med.

Siden 2019 har Mikrolegat igangsat en række initiativer for at sikre flere kvindelige ansøgere og Mikrolegatmodtagere, og indsatserne ser ud til at virke. I dag er hver fjerde legatmodtager et rent kvindeteam, mens det for fire år siden var mindre end hver tiende.

Næste deadline for at søge et Mikrolegat er 15. februar 2023
 

Ny guide til undervisning i intraprenørskab

Intraprenørskab handler om at tænke innovativt og handle entreprenant i eksisterende virksomheder og organisationer.
 
Nu har vi lavet en ny guide, som er målrettet dig, der underviser på en videregående uddannelse og som ikke før har arbejdet med intraprenørskab.
 
I guiden får du konkrete forslag til, hvordan du kan designe et undervisningsforløb, der gør det muligt at klæde studerende på til at handle på muligheder, der skaber værdi i organisationer, virksomheder og samfund.

Hent guiden her
 

Vil du have besøg af os i undervisningen?

Er du underviser på en erhvervsuddannelse og vil du have besøg af os i undervisningen?
 
Som noget nyt kan undervisere på erhvervsuddannelsernes hovedforløb bestille et besøg fra Fonden for Entreprenørskab i forbindelse med innovations- eller iværksætterforløb i undervisningen. Her giver vi eleverne et overblik over de tilbud, Fonden har i forbindelse med "næste skridt, når man har den gode idé". Det kan være mulighederne for at søge mikrolegater og få mentorstøtte.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere, der arbejder med erhvervsuddannelserne. Skriv til camilla@ffefonden.dk eller beate@ffefonden.dk.
 
Bestil et besøg her

Deltag i SUP netværksdag på SIMAC

Brunsviger, ny viden og masser af netværksmuligheder. Det er hvad vi kan tilbyde på Start Up Programmes næste netværks- og videndelingsdag, som afholdes den 26. januar på SIMAC i Svendborg. Netværksdagen er målrettet undervisere, konsulenter, koordinatorer og andre gode mennesker fra de videregående uddannelser.
 
Programmet byder blandt andet på en introduktion til et spritnyt undervisningsmateriale med fokus på intraprenørskab. Vi får også indsigt i erfaringerne fra SIMACs entreprenørskabsrejse og intro til alle de aktiviteter, som Start Up Programme har til jeres studerende i foråret.

Læs mere og tilmeld dig her
 

Ny runde med Kickstart Mikrolegat til EUD studerende

Der er brug for dygtige faglærte, der kan udvikle nye, værdiskabende produkter og løsninger med afsæt i praktiske erfaringer. Derfor har studerende fra erhvervsuddannelser nu igen mulighed for at søge støtte til at føre en god idé ud i livet. Deadline for legatansøgninger er 15. februar 2023.
 
Kickstart Mikrolegat understøtter studerende på erhvervsuddannelsers udvikling af bæredygtige idéer med både økonomisk støtte og sparring med en mentor.

Your Word Keeper er en start up, der modtog et Kickstart Mikrolegat i juni 2022. Viktoria, som er co-founder, siger:
- Den mentor, man får har helt klart været det største for os, pengene er også rigtig fede, men vores mentor har helt klart været den, der har gjort allermest.

Se en video med Your Word Keeper her
Læs mere og ansøg her
 

Demokratisk iværksætteri - online masterclass 18. januar

Demokratiske virksomheder ogdemokratisk iværksætteri (andelsiværksætteri) er de senesste år kommet på dagsordenen i Danmark. Vi halter dog bagefter i sammenligning med mange andre EU-lande og USA.
 
På denne masterclass bliver du klogere på, hvad en demokratisk virksomhed er, og vi diskuterer potentialet ved demokratisk iværksætteri - også som et svar på den samfundsnyttige virksomhed og det gode (arbejds-)liv.
 
Masterclassen finder sted 18. januar kl 15-16 og afholdes af Tænketanken Demokratisk Erhverv i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab.
Tilmeld dig her
 

Fonden ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

 
Platinpartnere