Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 

Ung kvinde vinder DM for studerende med mission om social ansvarlighed

”Det værste man kan gøre, er ikke at gøre noget”.
 
Det mantra lever 26-årige studerende Gry Pedersen fra Erhvervsakademi Dania i den grad op til. I december 2020 fik hun ideen til en virksomhed, der skal hjælpe mennesker i arbejde, og i dag har virksomheden 12 ansatte.
 
Grys innovative tilgang, ihærdighed og dedikation blev torsdag den 27. maj belønnet, da hun og virksomheden Pakkeriet Hadsund vandt Start Up Programmes DM i Entreprenørskab for studerende, en billet til EM og 50.000 kr. i startkapital. Der var også priser til studerende fra Odense og Aarhus. 
Læs hele historien her
 

Oplev de bedste unge iværksættere fra hele Europa

Ikke blot i Danmark, men i hele Europa, er en ny generation på vej. Dem der har evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden!

Vær med på rejsen, når vores europæiske hovedorganisation JA Europe åbner for en kæmpe online festival - GEN-E - som netop skal fejre og inspirere unge iværksættere fra hele Europa. Det er den 29. juni til 15. juli, og online, så alle kan være med.

Festivalen kulminerer med at finde vinderne af EM i Entreprenørskab for hhv. elever på ungdomsuddannelser (Company Programme) og studerende på videregående uddannelser (Start Up Programme). Vi hepper selvfølgelig på de danske deltagere Wilma Care fra Herningsholm og Pakkeriet Hadsund fra Erhvervsakademi Dania!
Læs mere, se med og stem på din europæiske favorit her
 

Nyt gratis program til STX

Global Goals Programme er et nyt undervisningsforløb og -program målrettet stx, hvor eleverne arbejder med innovation og verdensmål i forskellige fag. 
 
Global Goals Programme er målrettet alle fag på stx, og med programmet tilbyder vi en ramme, hvor elever med afsæt i kernefaglighed udtænker innovative løsninger på et eller flere verdensmål. Forløbet afsluttes med præsentation af ideerne til national online finale i december 2021.
 
Er du underviser på stx og interesseret? Så tilmeld dig vores kick-off den 31. august 2021!
Man kan tilmelde sig Global Goals Programme helt frem til den 1. oktober 2021. 
Læs mere her
 

Danske gymnasieelever vinder global entreprenørskabskonkurrence

Seks hold fra hele verden havde kvalificeret sig til allerførste globale mesterskab i entreprenørskab, kaldet De La Vega Global Entrepreneurship Award. Danske Bubbles, som tre elever fra Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier står bag, vandt i 2020 det europæiske mesterskab for Company Programme-deltagere, og det udløste én af kun seks billetter som finalist til det globale mesterskab, som for første gang blev afholdt i år.
 
Bubbles har udviklet lydtætte læringsbobler til børn, der har svært ved at bevare fokus i undervisningen, og den ide og eksekvering gik rent ind hos de internationale dommere, som gav Bubbles prisen, hæderen og en check på 15.000 dollars.
Læs hele historien her
 

Søg økonomisk støtte entreprenørskab på videregående uddannelser

Har du en god idé til nye tiltag med entreprenørskab i fokus på en videregående uddannelse, kan du søge om økonomisk støtte til projektet hos Fonden for Entreprenørskab.
 
I sensommeren kan du søge støtte til uddannelsesindsatser med entreprenørskab og til co-curriculære aktiviteter. Der vil også være et positivt fokus på ansøgninger, der inkluderer diversitet og bæredygtighed.
 
Følg med på vores hjemmeside, hvor du fra den 2. juli kan se præcis, hvad der kan søges til, og hvordan du søger.  
Se mulighederne her fra 2. juli
 

Konferencer, webinarer og events

Få et overblik over webinarer, konferencer og kurser i den kommende tid. De fleste tilbud er målrettet lærere, undervisere, skoleledere eller uddannelsesledere. Alle tilbud er med entreprenørskab, innovation eller iværksætteri som fokus. 
 
Over sommermånederne kan du bl.a. deltage i: 
 
Få redskaber og ideer til at afholde en god Projekt Edison-lærercamp. For Projekt Edison koordinatorer, tovholdere og instruktører.
Webinar den 24. juni kl. 13.30-15. 
 
Lær at mestre grundlæggende kognitive kreative kompetencer, og hvordan du giver dem videre til dine elever gennem din undervisning, så eleverne kan forstå og udtrykke fagenes viden på nye måder.
Masterclass i sep./okt – sidste frist for tilmelding er den 25. juni.
 
Få inspiration og sparring til didaktikken, når du arbejder med idéudvikling og bæredygtighed i Kickstart Programme.
Webinar den 4. august kl. 14-15. 
 
Med dette webinar søges at udfolde en faglig relevant innovationsforståelse, adskilt fra særlige innovative processer og uden at innovation bliver et tillæg til faget. For undervisere på STX, HF, HTX og HHX.
Webinar den 12. august kl. 14-16.
 
Få ideer, tips og tricks til, hvordan du kan arbejde med innovation og entreprenørskab i det kommende skoleår. Webinaret er for alle, som underviser i grundskolen.
Webinar den 23. august 14.30-16. 
 
Deltag i en virtuel lærercamp. Det er for lærere, som ikke får tilbudt en lærercamp i jeres kommune i forbindelse med Projekt Edison 2021.
Virtuel lærercamp den 25. august kl. 14.15-16.30. 
Mange flere webinarer og events er allerede klar til efteråret 2021. Se dem her.
 

Tag med til NEIS-konference 2021

NEIS er vores netværk for entreprenørskabsundervisere, hvor du kan møde og blive inspireret af andre lærere og undervisere, der brænder for entreprenørskab og innovation.
 
I år sætter NEIS-konferencen fokus på “entreprenørskab med et formål - hvordan forstår vi det og hvad omfatter det?”
 
Unge er i stigende grad motiveret af at arbejde med formål, værdi og samfundsrelevans, men hvad betyder det for undervisningen i innovation, entreprenørskab og iværksætteri? Hvilke udfordringer er der, og hvordan skal uddannelserne gribe bolden?
 
Vi mødes i Svendborg den 5.-6. oktober 2021. Der er et begrænset antal pladser, så book din plads allerede nu.
Læs mere og tilmeld dig her
 

Book din kalender i uge 47

Danish Entrepreneurship Festival er klar!

Danish Entrepreneurship Festival er uddannelsernes entreprenørskabsuge, hvor alle kan være med.
 
Oplev talks og interviews med spændende iværksættere og erhvervsfolk, deltag i workshops eller konkurrencer, og få undervisningsmateriale og -forløb målrettet hvert enkelt uddannelsesniveau.
 
Hele ugen foregår online, og hver dag er dedikeret sit eget entreprenørielle tema. På den måde kan ugen bruges som et samlet entreprenørielt forløb, eller man kan fordybe sig i det emne, man er mest interesseret i. Ses vi i uge 47?
 
Hold øje med Festivalens facebook og instagram for seneste nyt, og læs mere på hjemmesiden. 
Læs mere her
 

Nye Mikrolegat-modtagere!

Fonden for Entreprenørskab har i denne runde støttet 35 startups – og vi er klar til at støtte mange flere!
 
Særligt tak til Tuborgfondet, der har hjulpet os med at støtte de startups, som arbejder med FN's verdensmål. Vi takker alle, som har været med til at sprede budskabet om Mikrolegat-initiativet. Har du lyst til at dele nyheden om de nye Mikrolegatmodtagere, så kan du dele dette opslag.
 
Vi har altid åbent for nye ansøgninger. Kender du én i dit netværk, som skal have et legat? Næste deadline er den 27. september.  
Læs mere om ansøgning her
 

Ny diversitetspris hædrer professionshøjskole

På Professionshøjskolen UCN arbejder de målrettet med diversitet på tværs af uddannelser, projekter og aktiviteter. De har et strategisk fokus på at fremme entreprenørskab blandt deres kvindelige studerende og støtter mangfoldighed på tværs af deres entreprenørskabsaktiviteter.
 
Derfor blev de torsdag den 27. maj de allerførste vindere af Diversitetsprisen, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Start Up Programme. 
Læs hele historien her
 

Inspiration til din undervisning på erhvervsuddannelser og -gymnasier

Projekt Undervisning i iværksætteri har i tre år haft fokus på at styrke iværksætterkompetencer hos elever på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier.
 
Projektet holdt afsluttende online konference i maj, hvor mange inspirerende videnspersoner indenfor undervisning, forskning og ledelse holdt oplæg.
 
Find alle oplæg fra konferencen, udviklede undervisningsforløb, en antologi med fokus på best practice, 7 rollemodelfilm og 3 cases, samt læs mere om iværksætterforløbet Kickstart Programme og om projektet. 
Find det hele her
 
Platinpartnere