Nyhedsbrev fra Start Up Programme
 
 
 
 
 
 
 

Helt klar til Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab 2021 🎉

 
Vi er noget så klar til endnu en idéfest med mere end 39 teams, der både dyster i de regionale mesterskaber i entreprenørskab og helt enkelt deler deres idé med kompetence forretningsfolk i kategorierne Green Tech, Life Tech, Social Entrepreneurship og Service Innovation! Trut! 
 
I kan deltage i velkomstshowet den 4. maj kl. 9 og finaleshowet med DJ AVIAJA fra 13.30 via linket til Zoom nedenfor. Hvis I har studerende i programmet, kan I aftale med dem at se dem pitche - vi henviser til at I via dem får link dertil, timing på pitch og deres tilladelse til at se med ;)
 
Koden til login er: RM2021
 
Deltag i idéfesten 4. maj 9.00 og 13.30 her
 

Årets EntreprenørskabsUnderviser & Diversitetsprisen 2021

 
Årets EntreprenørskabsUnderviser 2021
Studerende kan nu nominere Årets Underviser, som samarbejder med Start Up Programme omkring entreprenørskabsundervisning. Det er med stor glæde, at vi igen i år kan uddele denne pris og værdsætte de afgørende ildsjæle bag denne vigtige agenda. Opfordr jeres studerende til at nominere deres bud på årets underviser ved at sende en mail med undervisernavn og begrundelse til sup@ffefonden.dk. Vinderen bliver offentliggjort og fejret til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab den 27. maj og på Fondens sociale medier.
 
Diversitetsprisen 2021
Fonden for Entreprenørskab har i 2021 indstiftet en helt ny pris: Diversitetsprisen i Entreprenørskab, der hylder indsatser og fokus på diversitet og kvindeligt entreprenørskab. Prisen går ikke til en enkelt underviser, men til jeres institution. Undervisningsinstitutioner opfordres hermed til at nominere sig selv til prisen. Ved tildeling af prisen lægges der vægt på innovation, volumen (antal kvindelige studerende på E&I uddannelser) og inspirerende tiltag. Opfordr jeres kommunikations- eller entreprenørskabsansvarlige til at nominere jeres institution ved at udfylde Fondens nomineringsskabelon og sende den i en mail til sup@ffefonden.dk med jeres input til vurdering på kriterierne TILTAG og INNOVATION, så samler Fonden for Entreprenørskab jeres input med vores data på diversitet indenfor entreprenørskab på jeres institution. Skriv til os, for at få tilsendt nomineringsark og kriterier, hvis ikke I allerede har modtaget disse!
 
NB: Endelig vil vi informere om, at vi ikke uddeler særprisen som tidligere år, da vi pga. Corona ikke har kunnet følge jeres entreprenørskabsundervisning fair og ligeligt. 
 
 

Hej fra May-Britt Vangsgaard Andersen 👋 Ny programleder for SUP

 
Altså hej!
 
Det er mig en ære at overtage samarbejdet med jer entrepreneurielle og SUP nysgerrige sjæle derude! Fang mig på mail may@ffefonden.dk med jeres ønsker til Start Up Programme's spændende videre udvikling herfra og link endelig op på LinkedIn, så vi kan lure på hinanden, før I får mit telefonnummer :)
 
Ses vi på tirsdag?
 
May-Britt 
 
 

Datoer i Start Up Programme forår 2021

 
Tak fordi I bruger Start Up Programme så fedt i jeres undervisning! Få inspiration til flere muligheder her. Eller ræk ud med jeres idéer og ønsker!
 
Forårssemestret 2021
  • 27. maj kl. 9-15.30: Hybrideventet Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab 2021 - Save the date & stay tuned! 
  • Digital European Championship in Entrepreneurship (SUP): Trade Fair den 29. juni / Interviews den 30. juni & 1. juli / Awards Ceremony 15. juli
 
 
 
 
Mange hilsner

May-Britt Vangsgaard Andersen
Programleder på SUP
 
Ida Jespersen
Projektassistent på SUP
ida@ffefonden.dk
 
Barbara Struwe-Lundgreen
Praktikant på SUP
barbara@ffefonden.dk
 
Uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme, en del af Fonden for Entreprenørskab

Følg os på LinkedIn