Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 

Danish Entrepreneurship Festival 2020

Den allerførste udgave af Danish Entrepreneurship Festival er ovre, og sikke en uge det var!
 
Vi har kaldt det Danmarks mest ambitiøse onlineevent, og det gik ikke stille for sig: Flere end 22.000 streams på festivalens live kanaler, 850 idepræsentationer fra hele Danmark, 300 frivillige dommere og oplægsholdere, 14 vindere og tusindvis af fantastiske elever, studerende, lærere og undervisere i hele landet, der tog en helt ny udfordring op! Og tak til alle jer der tunede ind og så med i løbet af ugen!
 
Tak også til vores event-partnere, Totem Entertainment Denmark og Odense Kommune!
 

Se alle vinderne ved Danish Entrepreneurship Festival

Vandtæt pudebetræk til hjemløse lavet af genbrugs-regnjakker, desinficering af frugt og grønt i supermarkeder ved hjælp af uvc-lys og bæredygtige kaffekapsler af solsikkefrøskaller.
 
Ideerne spændte bredt, da de 14 vindere blev fundet ved Danish Entrepreneurship Festival 2020.
Læs om alle vinderne her

Se billederne og (gen)oplev festivalen

Er du nysgerrig på, hvordan det så ud rundt omkring i Danmark, da elever og studerende i alle aldre pitchede deres ideer? Vi har samlet et udpluk af, hvordan festiavlen så ud og blev oplevet i albummet på festivalens facebook.
Se alle billederne her
 
Tag med til digital videnscafé, hvor vi udforsker forskellige praktiske eksempler på hvordan man kan fremme kvinders interesse for entreprenørskab på uddannelserne. 
 
Hør Anne Stampe Olesen fra Nordic Female Founders, Jasmina Pless fra Dansk Erhverv og Kåre Moberg fra Fonden for Entreprenørskab fremlægge analyseresultater og fortælle om udfordringer for unge kvinder i dag samt give deres bud på løsninger.
 
Lad dig også inspirere af fire spændende projekter på de videregående uddannelser, der arbejder med netværksdannelse, mentorforløb og målrettede undervisningsforløb. 
 
Kort efter mødet kan du deltage i en interaktiv workshop med Forskningsleder Kåre Moberg, hvor vi på 40 min. afprøver en håndfuld diversitetsøvelser, som du kan bruge i din egen undervisning. 
 
Vær med den 1. december fra kl. 14-16.
Se detaljeret program og tilmeld dig her
 

Konferencer, webinarer og events

Få et overblik over webinarer, konferencer og andre opkvalificeringstilbud til dig som lærer, underviser, skoleleder eller uddannelsesleder. Alle med entreprenørskab, innovation eller iværksætteri som fokus. 
 
I den kommende måned kan du bl.a. deltage i:  
 
Få konkrete eksempler og gode tips til hvordan innovation og entreprenørskab kan give projektopgaven nye perspektiver og muligheder. Relevant for lærere i udskolingen.
Den 8. december kl. 14 – 15. 
 
I ”Iværksætterunge” arbejder skoler og boligsociale indsatser sammen om at skabe et fedt valgholde for 9. klasses elever. På webinaret kan man hører om baggrunden for faget, få materialer og hjælp til at komme i gang på egen skole eller i eget boligområde.
For lærere og leder i grundskolen.
Den 10. december kl. 14-15.30.
 
Hvordan vurderer man, om kurser på universiteter kan kategoriseres som entreprenørskabskurser? På webinaret introducerer vi Fondens specielt udviklede kategoriseringsmodel og ser på baggrund for modellen, hvordan modellen anvendes og hvordan den kan bringe værdi.
Målrettet uddannelsesledere og undervisere indenfor entreprenørskab på universiteterne.
Den 15. december kl. 14-15. 
 
Efter nytår tilbyder vi et gratis innovationsforløb for gymnasielærere i et blended learning-format, hvor der arbejdes didaktisk i forhold til egen undervisningspraksis og gives eksempler fra fag så du forlader kurset med et planlagt undervisningsforløb i eget fag.   
Find alle opkvalificeringstilbud her
 

Viden om: Hvordan øger vi antallet af kvindelige iværksættere?

Rollemodeller, kapital, kommunikation, netværk og uddannelse. Det er de fem områder, vi fokuserer på i vores nye forskningsoversigt, som fokuserer på, hvordan vi får flere kvindelige iværksættere.
 
Vi har samlet en række evidensbaserede anbefalinger til beslutningstagere, der kan være med til at sikre ligestilling. 
Læs mere her
 

Start up-projekt på universiteter vinder stor entreprenørskabspris

Sammen med Københavns Universitet, CBS, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet står Fonden for Entreprenørskab bag projekt StartUp i Praksis, som skaber rammer for, at universitetsstuderende kan få anerkendt entreprenørskab som en del af de akademiske uddannelser.
 
Helt konkret får de studerende praktisk erfaring med entreprenørskab ved at være i praktik i egne eller andres startups, og de får ECTS-point for det som en del af deres uddannelse. Over 400 studerende har indtil videre deltaget i projektet, og det har især tiltrukket flere kvinder, end tidligere indsatser rettet mod at fremme entreprenørskab.
 
For den indsats har projekt StartUp i Praksis nu vundet DSEB-prisen på 100.000 kr. for bedste innovations- og entreprenørskabsindsats i Danmark i 2020, og pengene skal gå til at udbrede de gode erfaringer fra projektet.
Læs mere her
 

45 gode idéer bliver belønnet med mikrolegater til at skabe vækst

Iværksætteridéer, der blandt andet skal gøre livet lettere for mennesker med sygdomme eller hårde fysiske jobs, gøre detailhandlen mere bæredygtig og skabe kreative muligheder for undervisning af børn og unge. Det er overskrifterne på nogle af de 45 idéer fra studerende, som netop er blevet belønnet med et mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab.
 
Denne uddelingsrunde er nummer 32 siden initiativet blev startet i 2011. Denne gang har vi uddelt 23 almindelige mikrolegater, samt 19 verdensmålslegater, som er støttet af Tuborgfondet. Vi har også uddelt to life science-legater, med støtte fra biofarmavirksomheden Bristol Myers Squibb. 
Læs mere om den seneste uddeling af Mikrolegater her
 
Platinpartnere