Fonden for Entreprenørskabs nye kortlægning viser en generel positiv udvikling indenfor bæredygtigt entreprenørskab på videregående uddannelser. Kortlægningen er den første større samlede oversigt over uddannelser, sommerskoler, tiltag, initiativer og strategier, der kombinerer entreprenørskab, verdensmålsiværksætteri og grøn omstilling.
Det er tydeligt, at de videregående uddannelsesinstitutioner er godt i gang med at forankre innovation, den grønne omstilling og FN’s verdensmål som en del af deres entreprenørskabs-indsatser, og kortlægning viser også, at det er en vigtig dagsorden for mange unge studerende, der har iværksætterdrømme.
Kortlægningen fungerer også som et inspirationskatalog til dig som underviser, som gerne vil eller allerede arbejder med disse temaer i undervisningen.
|
Fonden for Entreprenørskab afholder på torsdag den 5. nov. kl. 15.00 et webinar om dette. Her vil du få øvelser til, hvordan du kan arbejde med diversitet i din undervisning.
Du får både et oplæg af forskningsleder Kåre Moberg og en workshop med programleder Carina Hammer. Og så vil Sannie Fisker, der er Head of Education ved DTU, komme med eksempler på, hvordan du kan omsætte alt dette i praksis i din undervisning.
Læs mere her.