Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 

Danish Entrepreneurship Festival:

Åben for tilmelding!

I år er Danish Entrepreneurship festival online i uge 47.

Festivalugen tilbyder på masser af konkurrencer på forskellige niveauer - både i forhold til alder, uddannelse og idéudvikling. I får derfor hele ugen igennem rig mulighed for læring og inspiration til både elever og studerende.

Konkurrencerne vil blive bedømt af dygtige dommere fra det danske erhvervsliv, som med deres erfaring og viden kan bidrage til innovative ildsjæles rejse.

Glæd dig til årets Danish Entrepreneurship Festival.
Vi ses til en uge i entreprenørskabets tegn!
Læs mere og tilmeld jer her
 

Ny innovations- og iværksætterkonkurrence for elever på erhvervsuddannelser

Nu kan landets skoler tilmelde deres elever på EUD og EUX til at deltage i det helt nye konkurrenceforløb i innovation og iværksætteri:
Med udgangspunkt i erhvervsuddannelsernes faglighed arbejder eleverne i forløbet med at udvikle en god idé og starte egen virksomhed. Da mange af eleverne på en erhvervsuddannelse går en fremtid i møde som enten selvstændig, innovativ medarbejder eller leder, er Kickstart Programme en ideel mulighed for at styrke elevernes kompetencer til at skabe deres egen succes!
Læs mere om Kickstart Programme her
 

Vindere fejret til frokost med H.K.H. Kronprinsen

Corona spændte i april ben for den normale festmiddag, hvor vinderne af Danmarksmesterskabet for Company Programme bliver kåret. Derfor blev fejringen udskudt til mandag den 14. september, hvor vinderne af DM og EM mødtes med partnere, dommere og H.K.H. Kronprinsen i Industriens Hus.
Læs mere her
 

Undervisningsmaterialer på Meebook

Alle Fonden for Entreprenørskabs undervisningsmaterialer for grundskolen er nu lagt på Meebook, og lærere i de kommuner, som benytter Meebook, kan finde over 70 forløb i ”ShareIt” funktionen.
 
Her kan man se indhold i forløbet, lektionsplaner, fagmål og kompetencer, samt få link til Fondens øvrige materialer. 
 
Se hvordan du finder materialerne i Meebook her:
 

Nyt tilbud på de videregående uddannelser

'Del din idé' 18. november. Sig idéen højt - måske for første gang
 
Som noget nyt i år kan studerende på en videregående uddannelse deltage i 'Del din idé' til Danish Entrepreneurship Festival. 'Del din idé' er for studerende, som har en idé og gerne vil øve sig i at fremlægge den.
 
Som deltager i 'Del din idé' skriver man 2 sider om sin idé inden 27. oktober, præsenter sin ide 18. november i en uformel ramme og modtager sparring fra erfarne erhvervsfolk. Efterfølgende får deltagerne sendt skriftlig feedback.
 
Aktiviteten har fokus på læring og udvikling og mindre på konkurrence. Alle kan deltage, uanset hvor langt man er med sin idé. 
Læs mere her
 
Deltag i en eksklusiv online masterclass

Webinar: Hvordan underviser man i kreativitet på ungdomsuddannelserne?

Ønsker du inspiration til, hvordan du systematisk kan udvikle dine elevers kreative kompetencer? Vil du have nogle stærke argumenter for værdien eleverne kan få ud af forøgede kreative kompetencer? Så tilmeld dig vores 2-timers webinar om, hvordan man kan gribe undervisningen i kreativitet an.
 
I webinaret vil Professor Christian Byrge, som forsker i udvikling af kreative kompetencer, give eksempler på hvordan man kan undervise i kreativitet i praksis.
 
Webinaret er primært målrettet undervisere på ungdomsuddannelser, men webinaret er relevant for alle med interesse for kreativitet i undervisning.
Det er den 5. oktober kl. 14-16, og det er gratis.
Tilmeld dig her
 

Ny podcast om innovation i velfærdssektoren

Omsorg på Nye Veje er en ny podcastserie produceret af Randers Social- og Sundhedsskole med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. I seriens 10 afsnit snakker podcasten med elever, undervisere og kyndige innovationsfolk fra både den offentlige og private sektor og undersøger, hvordan innovation kan styrke velfærdssektoren til fremtidens udfordringer.
 
Følg med på podcastens Facebookside og på Instagram, hvor du kan komme bag om podcasten og være sikker på at få de nyeste afsnit, når de udkommer.
 
Find podcasten på Randers Social- og Sundhedsskoles hjemmeside eller i din foretrukne podcastapp. Søg på Omsorg på Nye Veje.
Lyt med her
 

NEIS-konferencen er aflyst

Om et par uger skulle vi have afholdt årets NEIS-konference i Svendborg, og der skal ikke herske tvivl om, at det er med stor beklagelse, at vi har besluttet at aflyse konferencen i år.
 
Det er første gang i NEIS’ lange historie, at vi bliver nødt til at aflyse et arrangement, men vi håber, at vi snart kan mødes igen og genoptage videndeling, netværk og fælles inspiration omkring entreprenørskabsundervisning.
 

Hvem svinger hammeren hjemme hos dig?

Kun 9% af de ansatte i bygge- og anlægsbranchen er kvinder, og halvdelen af dem laver kontorarbejde. Tømrerne Johanne, Laura, Marie og Sini savnede kvindelige håndværkere at spejle sig i, og besluttede sig derfor at starte Log Ladies.
 
Der mangler mangfoldighed i byggebranchen, og det vil Log ladies være med til at sætte fokus på. Log Ladies modtog et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award i november 2019 og har siden da arbejdet på at være rollemodeller for andre kvinder i deres branche.  
Se flere Verdensmålsiværksættervideoer her
 

Artikel: Iværksættere blandt kvindelige studerende savner rollemodeller

Danmarks nye iværksætteravis så dagens lys i september, og en af de første historier var om projektet StartUp i Praksis, som vi står bag sammen med fem universiteter. Målet med projektet er at få flere universitetsstuderende til at gå i praktik i en startup som en del af deres uddannelse. 
Læs hele historien her
 
Platinpartnere