Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
 

Søg økonomisk støtte til entreprenørskab nu

Vil I have mere entreprenørskab på jeres skole eller uddannelse? Så er det nu, I kan søge om økonomisk støtte til projektet hos os.
 
Det kan være en god idé til et projekt eller nyt tiltag, som kan styrke eller forankre entreprenørskab på en skole eller uddannelse. Men det er forskelligt hvad I kan søge midler til, så læs mere om mulighederne herunder:
For grundskoler
For ungdomsuddannelser
For videregående uddannelser
 
Der er ansøgningsfrist for alle torsdag den 17. september 2020. Læs mere om hvordan man søger og får sparring på projekter her.
 

Tag med til NEIS-konference 2020

NEIS er vores netværk for entreprenørskabsundervisere, hvor du kan møde og blive inspireret af andre lærere og undervisere, der brænder for entreprenørskab.
 
I år sætter NEIS-konferencen fokus på “entreprenørskab med et formål”. Unge er i stigende grad motiveret af at arbejde med formål, værdi og samfundsrelevans og har også et andet syn på sig selv som entreprenører. Hvad betyder det for entreprenørskab og iværksætteri, og hvordan skal uddannelserne gribe bolden?
 
Vi mødes i Svendborg den 6.-7. oktober 2020. Der er et begrænset antal pladser, så reserver din plads med det samme.
Læs mere her og book din plads her
 

Kender du en studerende med en god idé?

Fonden for Entreprenørskab uddeler årligt ca. 100 Mikrolegater til elever og studerende med iværksætterdrømme. Er man elev eller studerende over 18 år og med en god idé, kan man søge et Mikrolegat op til 50.000 kr. Arbejder man specifikt med et eller flere verdensmål i sit projekt/startup kan man søge det særlige Verdensmålsmikrolegat (https://mikrolegat.ffe-ye.dk/verdensmaalsmikrolegater), som Fonden for Entreprenørskab uddeler i samarbejde med Tuborgfondet.
 
Vil du vide mere om Fonden for Entreprenørskabs fondsmidler til studerende er du velkommen til at kontakte Projektleder og udviklingskonsulent Tilde Reffstrup.
 
Næste deadline er den 28. september 2020.
Læs mere og ansøg her
 

Kurser og webinarer for gymnasielærere

Er du underviser på et gymnasium, har vi masser af kurser og webinarer til dig i det kommende efterår.
 
 
 
  
 
 

Er din elev eller lærling på Danmarks mest innovative læreplads?

Masser af lærlinge og elever får gode ideer, når de er i praktik og kobler deres faglighed med virkelighedens udfordringer. Sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier hylder vi netop de lærepladser med prisen Årets Innovative Læreplads.
 
Lige nu kan elever og lærlinge indstille til årets pris, som vil gå til en læreplads, som støtter og skaber plads til at udvikle elever og lærlinges innovative ideer. Det er ren win win, for elever får katalyseret deres skolelæring, innovationskompetencer og innovationspotentiale i det virkelige liv, og lærepladsen får tilført ny værdi, nye produkter, nye processer eller nye ydelser.
 
Så kender du en elev eller lærling, som har fået støtte og opbakning til at prøve kræfter med en god ide i på sin læreplads? Så har vi nu åbnet for indstillinger. Deadline er 1. oktober.
Læs mere og indstil her
 
Deltag i en eksklusiv online masterclass

Sæt kryds i kalenderen:

Ny kortlægning af bæredygtigt entreprenørskab

Til oktober publicerer Fonden for Entreprenørskab en ny, omfattende kortlægning af bæredygtigt entreprenørskab de videregående uddannelsesinstitutioner. Den omfatter nye uddannelser, sommerskoler, tiltag, initiativer og strategier, der kombinerer entreprenørskab, verdensmålsiværksætteri og bæredygtighed.
 
Kortlægningen er en unik oversigt, der for første gang samler de mange innovative og ambitiøse tiltag fra de videregående uddannelsesinstitutioner ét sted. Det kan bidrage til at skabe overblik og opmærksomhed, videreformidle gode eksempler og fremme samarbejder på tværs af institutioner og fag.
 
Kortlægningen vil blive lanceret ved et større fælles arrangement med DTU i Lyngby den 29. oktober, hvor vi debatterer emnet bæredygtigt entreprenørskab og universiteternes centrale rolle i at uddanne fremtiden grønne iværksættere.
 
Deltag i en eksklusiv online masterclass

Sæt kryds i kalenderen:

Entreprenørskabskonference tirsdag den 10. november 2020

Under temaet Innovation & Entreprenørskab i uddannelseslandskabet –’Styrket forankring og nye kompetencer’ inviterer vi til en inspirerende konference målrettet de videregående uddannelsesinstitutioner, som afholdes i samarbejde med Aalborg Universitet og UCN.
 
Konferencen vil vise, hvordan et tydeligt mål for entreprenørskab kan styrke arbejdet med entreprenørskab på tværs af niveauer og sikre forankring, kvalitet og sammenhæng i entreprenørskabsundervisningen samt styrke entreprenørielle kompetencer og mindset blandt undervisere og ansatte.
 
Hvorfor deltage?
Gennem next practices, plenumoplæg, vidensudveksling og workshops vil danske og internationale erfaringer og input blive bragt i spil. Som deltager får du inspirerende viden, sparring og netværksdannelse samt en række konkrete anbefalinger til entreprenørskabsindsatser for undervisere, uddannelsesledere og forskere. Pga. Covid-19 vil konference blive afholdt delvist digitalt. Mere information på Fondens hjemmeside snarest.
 
Platinpartnere